|
Lidt om os:
Vi er et par dyreglade mennesker, som bor på en lille landejendom midt imellem Kolding, Billund og Vejle. Vi har altid haft mange forskellige dyr som f.eks lamaer, skotsk højlandskvæg, islandske heste, får og sidst men ikke mindst vore dejlige mastiffer. Efterhånden har mastifferne dog næsten "overtaget" os helt - vi har nu et par heste og alpacaer og bruger ellers alt vores tid med hundene. Vi kalder det en kennel fordi vi engang imellem har hvalpe, men vore hunde går frit omkring og sover i huset hos os, så vi har ikke en kennel med løbegårde osv. Der er næsten altid en af os hjemme. Olaf er selvstændig og Birte har kontor arbejdet i hjemmet. Vores første hund fik vi i 1970´erne og allerede dengang læste vi om den engelske mastiff og var sikre på at sådan en måtte vi have engang. Der gik mere en 20 år før tanken blev til virkelighed, og vi tabte vores hjerte fuldstændig til denne store, vidunderlige race, så familien er løbende blevet udvidet. Da vi fik vores første mastiff var vi kritiske, fordi vi havde en anelse om at vi måske engang ville opdrætte. Stamtavler blev nøje studeret og de mastiffs vi siden har importeret fra USA blev også nøje udvalgt fra de bedste blodlinier. Udstilling var vi ikke så interesserede i, men det har ændret sig! Nu deltager vi på næsten alle Dansk Kennelklubs udstillinger og tager også sommetider til udlandet. Vi lægger stor vægt på sundhed og temperament i vores opdræt. Selvfølgelig skader et godt udseende ikke, men for at være en god familiehund er det utroligt vigtigt at temperamentet er i orden og at hunden har gode hofter, ledbånd etc. Vore mastiffs er testede for hofte dysplasi (HD) og vi avler ikke på hunde med middel(D) eller svær(E) grad af dysplasi eller med svær grad af dysplasi på albuerne. Læs mere på siden om "hvalpe". Vi deltager i lydighedstræning og hvalpekurser med vore hunde, - til stor fornøjelse for begge parter. Vi er medlem af Dansk Kennel Klub, hvor vore hunde er stambogsført. Vi giver gerne flere oplysninger og modtager gerne besøg efter aftale, tlf. 29821759 email: [email protected] |
Om Mastiff:
Ordet mastiff er beslægtet med ordene mægtig og massiv. Mastiffen bør være så stor og tung som muligt men størrelsen skal udspringe af knoglekraft og massivitet i kroppen og ikke fedt. Der er forholdsvis stor størrelsesforskel på tæver og hanner. En lille tæve kan være på ca. 68 cm i skulderhøjde og veje fra 65-80 kg. uden at være for lille, mens en stor han kan måle over 85 cm i skulderhøjde og veje over 100 kg. Mastiffen findes i tre farvevariationer, apricot = abrikosfarvet, fawn= beige og brindle=tigerstribet. Fælles for alle farver gælder at mastiffen skal have en sort maske og sorte ører. Pelsen er kort med underuld. Klik på racestandarden - her finder du i detaljer hvordan mastiffen skal se ud. Mastiffen er ikke særlig udholdende og kræver ikke megen motion. Den vil helst ligge ned og se på at vi andre arbejder! I det daglige er mastiffen er rolig hund som ikke overreagerer. Den har udpræget situationsfornemmelse og reagerer ikke i utide, - men er vagtsom når det gælder. Mastiffen må hverken være sky eller aggressiv. Mastiffen betragter sin herre primært som sin ven og bliver ikke stolt af at kunne udføre en ordre. Den affinder sig med det med reservation. Den kræver en "høflig omgangstone" og et blødt sted at sove. Den har et stort kontaktbehov, vil helst følge familien overalt, men blander sig egentlig ikke, - den er der bare. Mastiffen strejfer ikke, har ingen jagttrang og får hurtigt hjemve´. Citater fra udenlandske bøger om Mastiffs: "His home is his casstle" "What the Lion is to the cat, the Mastiff is to the dog" "Mastiffs were breed to take care of children. Every Mastiff needs a child not every child need a Mastiff!" |
Lidt historie:
Mastiffen er en meget gammel race som stammer fra England. Man mener at fønikerne bragte Mastiffens forfædre til England, da de indhandlede tin der. Da Romerne invaderede England var der hunde af Mastiff typen, som Romerne sendte til kamparenaer i Rom, hvor de skulle kæmpe fire Mastiffs mod en løve eller tre mod en bjørn.
Mastiffen var meget udbredt i middelalderen. I Edward den III´s regeringstid (fra år 1327) var det lov at hver landsby skulle have et bestemt antal Mastiffs som vagthunde. Hundene blev holdt indendørs blandt kvinder og børn om dagen. Om aftenen blev de lukket ud for at kunne nedkæmpe dem, der vovede at nærme sig byen om natten.
I nyere tid havde Mastiffen sin største udbredelse indtil år 1900, hvorefter den blev fortrængt af de moderne racer. Ved krigens udbrud i 1939 blev en del Mastiffs sendt til USA, andre blev aflivet fordi man simpelthen ikke kunne skaffe foder til dem. Efter anden verdenskrig var der kun meget få avlsdyr tilbage i England. Ved hjælp af importer fra USA og Canada lykkedes det at få genopbygget en bestand, som i 1950 var på ca. 50 hunde. Siden er udviklingen gået jævnt fremad. I 1980 blev der registreret 316 Mastiffs i England. I 2003 blev der registreret 580 og derefter faldende til kun 140 registrerede mastiffs i England i 2012. I Danmark registreres omkring 40-50 mastiff årligt. Nogle år lidt flere andre år lidt færre.
Mastiffen er en meget gammel race som stammer fra England. Man mener at fønikerne bragte Mastiffens forfædre til England, da de indhandlede tin der. Da Romerne invaderede England var der hunde af Mastiff typen, som Romerne sendte til kamparenaer i Rom, hvor de skulle kæmpe fire Mastiffs mod en løve eller tre mod en bjørn.
Mastiffen var meget udbredt i middelalderen. I Edward den III´s regeringstid (fra år 1327) var det lov at hver landsby skulle have et bestemt antal Mastiffs som vagthunde. Hundene blev holdt indendørs blandt kvinder og børn om dagen. Om aftenen blev de lukket ud for at kunne nedkæmpe dem, der vovede at nærme sig byen om natten.
I nyere tid havde Mastiffen sin største udbredelse indtil år 1900, hvorefter den blev fortrængt af de moderne racer. Ved krigens udbrud i 1939 blev en del Mastiffs sendt til USA, andre blev aflivet fordi man simpelthen ikke kunne skaffe foder til dem. Efter anden verdenskrig var der kun meget få avlsdyr tilbage i England. Ved hjælp af importer fra USA og Canada lykkedes det at få genopbygget en bestand, som i 1950 var på ca. 50 hunde. Siden er udviklingen gået jævnt fremad. I 1980 blev der registreret 316 Mastiffs i England. I 2003 blev der registreret 580 og derefter faldende til kun 140 registrerede mastiffs i England i 2012. I Danmark registreres omkring 40-50 mastiff årligt. Nogle år lidt flere andre år lidt færre.
Og her er vi så:
Olaf Lund Thomsen |
Birte Christoffersen |
